Harley of Scotland – Færø Pullover Petrol med Ærmeopslag

1.499,00 kr.

Klassisk Færø pullover i super kvalitet, strikket i Skotland.

Varenummer (SKU): N/A Kategorier: , , Tags: , , , ,

Harley of Scotland – Færø Pullover Petrol med Ærmeopslag

Klassisk pullover med Færø mønster i super kvalitet.

Trøjen er strikket i Skotland af kvalitetsgarn, efter færøsk tradition. Den er på samme tid klassisk, med rod i traditionel strik, og moderne og opdateret i sit farvevalg og udtryk.

Færø Mønster

Mønsteret er inspireret af de klassiske færøske pullovere, hvor mønsteret over skuldrene går hele vejen rundt og ærmerne er sat til under bærestykket. Trøjen får derved en særlig pasform, der giver et slankt udtryk, med alligevel god rummelighed, så den er behagelig at have på. Som en ekstra detalje har denne model et ekstra opslag ved ærmernes rib. Man kan således trække ærmet ud over hånden i den kolde tid.

Strikken er afsluttet med en blød ribkant nederst. Denne kan forandre trøjens udtryk – til bukser er det smart at lade den sidde på hoften, hvor den sidder flot til, uden at være stram. Hvis man trækker ribkanten op og lader strikken pose let, fås et mere cropped look, der er superfint til en nederdel eller løse bukser,

Garnet forekommer umiddelbart ensfarvet petroleumsgrønt, men ved nærmere studie ses et smukt farvespil i flere toner. Mønsteret er spændende, feminint og friskt og giver den lette sweater kant. Mønsteret består af stjerner og borter, i nuancer af naturhvidt, grønt og syren lilla, der tilsammen skaber en smuk kontrast til den klare rene blågrønne farve.

Pulloveren er varm, men let og ikke for tyk. Anvendelig både indendørs og udenfor, både sommer og vinter.

Harley of Scotland er et velrenommeret strik-firma, der har mange års erfaring. Vi har handlet med dem i tre årtier og de er elsket og kendt for deres flotte forarbejdning og lækre kvalitet.

Mål, Materiale & Model

Materiale: 100% Uld – ren ny lambswool

Model: L 4859/7

Farve: Tempest 25 – Petrol. En smuk og klassisk strik, der har en sporty vibe med et feminint touch.

 

Relaterede produkter