Historien Om Biti

Butikken Biti

Vores butik, Biti, har siden 1984 været at finde i hjertet af Ribe – på hjørnet Torvet 4, overfor domkirken og ved siden af Weiss Stue. Konceptet har altid været det samme – vi går efter smukke ting af god kvalitet, helst noget man ikke finder andre steder.

Vi fører et bredt udvalgt af tøj og strik – altid naturmaterialer i skønne farver og i alle størrelser. Inden for accesseries har vi et stort udvalg af smykker, både det, der er oppe i tiden fra danske mærker, klassiske smykker med ægte sten, samt alt det spændende indenfor vikingesmykker i sølv og bronze.

Desuden kan man altid finde et hav af tørklæder i silke og uld, samt bælter og tasker i lækkert læder. På brugskunstsiden har vi et skiftende sortiment af stiligt design, glas og keramik. Og sidst, og også mindst – alt det fine og fantastiske indenfor miniaturer til både børn og samlere.