Vikingevedhæng Sølv – Thorshammer med Keltisk Flet Stor
649,00 kr. Incl. Moms | (519,20 kr. excl. moms)
Elegant stort vikingevedhæng i sølv – Thors hammer “Mjølner” med keltisk flet.
1 på lager
Vikingevedhæng Sølv Thorshammer med Keltisk Flet Stor
Stor flot Mjølner med keltisk flet, et mønster uden ender, der symboliserer evigheden.
Elegant vikingevedhæng, forestillende Thors hammer “Mjølner” udsmykket med fletværk. Hammeren er stor og massiv i udførelsen. Men da den er lavet relativt flad, er den ikke så tung i forhold til sin størrelse.
Thors hammer er et af de vigtigste nordiske symboler fra vikingetiden. Hammeren Mjølner ramte altid plet, lammede fjenden, og vendte altid tilbage til Thors hånd, hvilket gjorde ham uovervindelig. Thor var folkets og krigernes gud med sine overnaturlige kræfter, iltre temperament og festlige humør. Hammeren blev båret som et symbol på troen på de gamle guder og som en amulet, der skulle give bæreren styrke.
Hammeren er dekoreret snoninger uden ender som symbol for evigheden og livets evige forandring. Øverst på skaftet er denne Mjølner udsmykket med et rillet mønster af lodrette streger. Lignende knuder er bl.a. at finde på stenmonumenter på øen Man idet Irske hav.
Mål, Materiale & Model
Mål: H: 4,5cm x B: 3,6 cm
Materiale: Sterling Sølv 925
Model: BLT 388
- Modellen findes i flere versioner
