Vedhæng i Bronze – Ugle Stor
149,00 kr. Incl. Moms | (119,20 kr. excl. moms)
Flot jernalder vedhæng i bronze – Ugle.
2 på lager
Vedhæng i Bronze – Ugle Stor
Flot vedhæng, forestillende en ugle.
Den ugle er fin og kær i sit udtryk. Formen danner omridset af en ugle – med ørefjer øverst og nederst smaller den ind til uglens hale. Uglens krop er smukt dekoreret med keltisk evighedsflet og danner også store runde øjne og et lille næb. Den ser lidt betuttet ud og er ikke til at stå for. Det gedigne uglevedhæng har skjult øsken, monteret bagpå, så hele fuglen kommer til sin ret på kæden.
Originalen er fundet ved Birkende på det østlige Fyn. Smykket har antageligt været et dragtspænde til udsmykning af en klædedragt.
Den er dateret til 600-750 e.Kr. – Yngre germansk jernalder. (Dvs. før vikingetiden, der dateres til ca. 800 – 1.100 e. Kr.).
Amulet for viden og klogskab. Oplagt som symbolsk gave i anledning af færdiggjort uddannelse, veloverstået eksamen eller som lykkebringende gave ved nyt job, som eksempelvis lærer, forsker eller professor.
Materiale: Bronze – en massiv legering af kobber og tin, som kan pudses efter smag, hvis man foretrækker en lysere gylden farve. Alternativt kan man lade metallet patinere naturligt for en dybere og mere rødlig nuance.
Mål: H: ca. 40 mm x B: 25 mm
Model: NP 05-339-15
- Uglen findes i såvel sølv som bronze.
