Naturens Fugle af Træ – Svale

219,00 kr. Incl. Moms | (175,20 kr. excl. moms)

Flotte fugle håndlavet i træ, svalen der lover sommer.

6 på lager

Naturens fugle af træ – Svale

Skøn træfugl fra Wildlife Garden

Jeg kigger på fugle…

Fine fugle, som vi kender dem fra naturen, håndsnittet af træ og håndmalet i de rette farver og i naturlig størrelse. Her den elskede svale – landsvalen med den elegante splittede hale, der har givet gallauniformen kjole- og hvidt tilnavnet “svalehale”.

Landsvalen – “Hirundo Rustia” er en svaleart, der er let genkendelig på sin røde pande og strube, samt sit sorte brystbånd. Den er en eminent flyver. Denne svaleart er den mest talrige og den med længst hale her i Danmark. Netop den lange hale er attraktiv og et statussymbol for hanner, da den fordrer kraft ved flyvning.

Udtrykket “Èn svale gør ingen sommer – refererer til svalen som lykkebringer. En svalerede var et lykkebringende tegn og måtte ikke forstyrres. Svalernes ankomst har altid været et kærkomment tegn på sommerens komme. De smukke svaler der tager et hvil på telefonmasternes tråde hører ganske vist fortiden til, men det er stadig en fornøjelse at se deres fine flyvefærdigheder på sommerhimlen.

Landsvalen er en almindelig ynglefugl i det meste af Danmark. Den kan opleves nær byer, men optræder især nær kvæghold, da svalernes føde er insekter. Svalerne kan både leve solitært i parforhold og i større flokke. Deres flyvehøjde kan give et vink om vejrliget, da de insekter, som de følger reagerer på f.eks. optræk til regn.

Det svenske firma Wildlife Garden har specialiseret sig i dyrelivet. Deres sortiment omfatter både figurer lavet med sans for detaljen og i høj kvalitet og foder- og redekasser til dyrene i haven.

Materiale: Træ

Model: Svale WG 4438

Skala: 1:1

Danske fugle i farver – Kan anbringes på terrassen, ved foderbrættet  til at skabe liv udenfor. Fuglene er dekorative også inden døre, hvor man kan lade dem indgå i smukke opstillinger og stilleben.

Perfekte som gave til én, der holder af fugle, ornitolog eller fugle entusiast eller naturelskere i almindelighed.

Fuglene leveres med en lille beskrivelse af arten og i en præsentabel æske.

  • Landsvale – Barn Swallow – Ladusvala – Rauchschwalbe – Hirondelle Rustique

Relaterede produkter