Silketørklæde Bandana – Fantastisk Fauna

159,00 kr. Incl. Moms | (127,20 kr. excl. moms)

Smart lille kvadratisk silketørklæde med eventyrligt motiv.

5 på lager

Silketørklæde Bandana – Fantastisk Fauna

Lækkert lille tørklæde med flot motiv i fine afstemte farver

Tider skal henrulle, slægter skal følge slægters gang..

Tørklædet her er lavet af fed luksuriøs silkesatin og har fin rullet kant og stukne kanter. Den lækre silke har det fineste motiv af et eventyrligt sceneri. Et magisk jungle motiv, med bjerge, floder og en frodig vegetation. I dette landskab vrimler det med herlige dyr og fugle. Smukke traner, vilde hest og gyldne løver, samt hoppende kænguruer, store elefanter og hvide svaner blander sig med blå flamingoer og andre fugle, fabeldyr og fine skildpadder.

Det fantastiske billede leder tankerne hen på både Noas ark og skabelsen. Der er både træer fra nord og sydlige egne, ligesom dyrene hører til på forskellige breddegrader eller i eventyr. Det er som en moderne udgave af hulemalerierne fra stenalderen, der fortæller om dyrelivet på en poetisk måde. Nederst ses et lille nodestativ – som en hymne til verden og livets gang.

Et virkelig flot tørklæde, beregnet til at binde i halsen eller i håret, eller som pynt på en taske. Giver et flot og klassisk pift til alt fra en plain t-shirt, i halsen på en skjorte eller om hestehalen.

Størrelsen er som et bandana, lille og let at binde – bare med en knude eller to.

Smukt og anvendeligt – nemt at sætte til forskellige farver tøj og der fungerer lige godt til et stiligt outfit og til afslappede jeans.

Mål, Materiale & Model

Materiale: 100% Silke

Vævning: Satin. Silkesatin er den fede, blanke vævning med et luksuriøst greb.

Mål: 55 x 55 cm

Model: AS – 073744 – 73744

Farve: Petrol. En flot og anvendelig farvestilling i sandfarvet med forskellige nuancer af blåt og blågrønt, og med detaljer og en smal kant i appelsinorange.

  • De små lækre silkebandanas findes med flere forskellige motiver

 

 

 

 

Relaterede produkter