Harley of Scotland – Færø Cardigan Gylden
1.449,00 kr.
Lækker Færø cardigan af 100% lambswool i smukke farver.
Harley of Scotland – Færø Cardigan Gylden
Klassisk cardigan med flot færømønster i lækker uld
Skøn damestrik i super kvalitet fra det velrenommerede skotske firma Harley of Scotland. Modellen er en nyfortolkning af den traditionelle Færøstrik. En opdateret version i farver og mønster. Klassisk og moderne.
Færø Mønster
Mønsteret er inspireret af de klassiske færøske pullovere, hvor mønsteret over skuldrene går hele vejen rundt og ærmerne er sat til under bærestykket. Snittet er klædeligt, med moderat længde og modellen virker “slank”, selv om den er bekvem og rummelig i kroppen. Modellen sidder til over skuldre og ved hofte, mens der er behagelig vidde i kroppen.
En model, der passer lige godt til unge, som til voksne. Anvendelig, da den fremstår sporty sammen med et par jeans og finere og mere nobel sat til en nederdel eller kjole.
Den gennemknappede trøje er strikket af fint let uldgarn af ren ny uld. Modellen er strikket af smukt let meleret garn, der på afstand forekommer ensfarvet sennepsgul, men ved nærmere eftersyn har et smukt diskret farvespil. Det klassiske mønster øverst er strikket i afstemte farver, der giver trøjen et pift og klæder den varme gyldne bundfarve.
Modellen her har runde perlemors-knapper. Strikjakken er lækkert forarbejdet og både knapside og knaphulsside er nydeligt afsluttet med ribbende grosgrain stofbånd på bagsiden.
Harley of Scotland er et velrenommeret strik-firma, der har mange års erfaring. Vi har handlet med dem i tre årtier og de er elsket og kendt for deres flotte forarbejdning og lækre kvalitet.
Mål, Materiale & Model
Materiale: 100 % Skotsk Uld – ren Lambswool
Model: L1615/3HB
Farve: Golddust = Cummin. Gylden Sennep. En smuk og klædelig farvestilling, hvor bundfarven er varm gylden gul, mens de klassiske mønster-borter øverst i grønne nuancer giver et feminint modspil.
