Cardigan Blød Uld med Riller – Lysegrå
1.259,00 kr.
Lun og lækker cardigan med flotte strikteknikker.
| Størrelse |
S ,M ,L ,XL |
|---|
Cardigan Blød Uld med Riller – Lysegrå
Blød strik i den lækreste kvalitet
Striktrøjen her er lækker og lun, strikket af dejlig blød uld. Modellen er enkel og klassisk med et twist. Pasformen er klædelig, lige og slank i udtrykket, og behagelig tilpas løs at have på. V-udskæringen bryder fronten flot og kan varieres med forskellige bluser og toppe under.
Den ensfarvede cardigan har en masse finesser i form af strikketekniske detaljer. Foran er strikken glat, med en flot ribstrikket kant langs stolpen med knapper, en sporty bred rib nederst ved hoften. Fra skuldrene og langs begge ærmer løber en smart bort af rillet ribstrik. Ryggen er dekoreret med et fint rillemønster, som nederst i siderne danner en trekant imod ribkanten nederst. En detalje, der giver et strejf af noget særligt og giver en flot figur.
Garnet er ren blød uld. Strikken forekommer ensfarvet lysegrå på afstand. Ved nærmere studie ses, at strikken er smukt meleret og har diskret spil og liv i den lækre trøje.
Strikjakkens udtryk er underspillet luksus. Den melerede farve og det bløde garn kommer rigtig til sin ret her. Strikken fremstår både elegant og sporty. Eksklusiv og afslappet på samme tid.
Mål, Materiale & Model
Materiale: 100% Uld
Model: 1176-25284 Cardigan med Riller
Farve: 8004 Lysegrå
